udtalelser fra vores sager i 2023

Magnus, Nordfyn

Det har været en kæmpe aflastning og tryghed at vide, at Human Rise havde det juridiske overblik. At have den tillid og ro har utvivlsomt bidraget til, at jeg har kunnet holde mit fokus på mit helbred og min familie og dermed har kunnet undgå stress og sygdomsforværring.

Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen bedre hjælp og er meget taknemmelig og lettet over, gennem mit forløb, at have haft Human Rise ved min side.

Familien fra Nordjylland

Den Danske sagsprocess for patienter med kroniske sygdomme parkerer dagligt hele familier i et limbo uden deadline - Et vakuum af uvished, kontroltab og stress, i bedste fald. I værste fald uværdighed, som får konsekvenser for alle involverede langt ud over selve sagsarbejdet. Louise Schelde Frederiksen og HumanRise genindsatte vished, orden, overblik og værdighed, og nu har vi hende og HumanRise at takke, for en fremtid.

Christina, Thisted

Jeg har ikke ord for, hvor meget det har hjulpet af have Louise med på sidelinien. For det første er hun 110% skarp i forhold til det juridiske, men jeg bliver nødt til også at nævne hendes omfattende evne til at være nærværende, lyttende, hjælpe til at holde gejsten oppe trods svær modgang, være tilgængelig - også ud over “normal kontortid” osv. osv. Hun har båret mig igennem den verserende sag, som nu fortsætter ved domstolene.
Louise har nu i medfør at mit forløb ved HumanRise valgt at fortsætte sit arbejde som advokatfuldmægtig, og har netop sendt en stævning afsted i januar 2024. Jeg er 100% tryg ved at have Louise med på rejsen og hun kender min sag indgående.

Jer har udover min sag i HumanRise også deltaget i to arrangementer med spisning, hvilket har været givende på så mange punkter.

Kasper, Randers

Uden HumanRise ville mit liv have taget en hård drejning imod et liv med meget pinsel og slid og slæb igennem afprøvninger der ingen mening ville have for at jeg skulle få det bedre med mit helbred. Nu jeg har fået hjælp, til at få bevilget førtidspension har jeg tid og ro til at få mig selv på benene igen og leve et mere normalt og anstændigt liv. Tak er et fattigt ord. Men jeg kan sige det højt!

Jeg har med Louises hjælp nået et roligt mål i mit hvor jeg nu har roen til at få det bedre trods min sygdom.

Hanne, København

Hjælpen fra HumanRise har for det første betydet at jeg har følt mig i trygge hænder, da det er enormt utrygt at være i jobcentersystemet. Jeg har været meget mindre stresset siden HumanRise trådte ind i min sag. Jeg har følt at jobcenteret endelig tog min sag alvorligt og at jeg ikke længere blev spist af med lange, snørklede og for mig uforståelige breve.
Stress og bekymringer over min økonomi blev noget mindre, da jeg ikke længere selv skulle betale for juridisk assistance.
Det gav mig håb, da HumanRise trådte ind i min sag - et håb om at jeg ville få den førtidspension. Og det fik jeg!
Jeg forstod meget mere af det der foregik, fordi Louise tog sig tid til at forklare processen. Og når jeg blev stresset eller følte angst over min sag, så var Louise altid kun en telefonopringning væk. Det betød alverden for mig.

Jeg ønsker for alle der har en jobcentersag, at de må være ligeså heldige som jeg, at få tilbudt gratis juridisk assistance fra HumanRise. Det har gjort en enorm forskel for mig, at have dem ved min side. Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan jeg ville have det i dag, hvis HumanRise ikke var trådt ind i min jobcentersag.

Kira, Hvidovre

Det har været utroligt rart og betryggende at have haft en at kunne spare med og som kunne hjælpe mig igennem hele denne jungle, som det har været mht rettigheder og hvordan og hvorledes i forhold til fleksjob. Det har derfor betydet utroligt meget at have HumanRise med på sidelinjen og at I deltog i mødet med jobcenteret og, at man følte at man havde én med som var på ens egen side og bakkede op hvis der skulle opstå uenigheder m.m. undervejs.

Jeg er super glad for at en organisation som Human Rise findes og yder hjælp til sådan nogen som mig. Jeg føler mig utrolig heldig at de/I var så søde at hjælpe mig i forbindelse med min afgørelse omkring fleksjob. Af hjertet tak.

Maria, Favrskov

Det har i al beskedenhed betydet alt. Uden HumanRise' hjælp havde kommunen ikke taget de fornødne hensyn til mig og jeg ville ikke have fået førtidspension før jeg var ældre og med svær forværring og deraf stor reducering af livskvalitet til følge.
Nu kan jeg i stedet bruge kræfterne på at bygge livet op igen for mig og min familie og det vil vi for altid kunne takke HumanRise for. Det betyder ALT hver evig eneste dag af resten af mit, min mands og min søns liv.

Tak for at stå ved min side i en tid, hvor jeg følte mig meget alene og sårbar. Et arbejdsliv med faglig udfordring og vidunderlige kolleger blev erstattet af svær sygdom med isolation og identitetstab til følge. At få HumanRise på den rejse fjernede ikke alt det svære, men gjorde at jeg skulle bruge færre ressourcer på at navigere i et komplekst system og at jeg havde en ufattelig kompetent støtte ved min side. Ingen ord er store nok til at rumme den taknemmelighed jeg føler for HumanRises indsats i min sag.

Julie, København

Man er ret nervøs når man kommer ind foran alle de mennesker i rehabiliteringsteamet, som sidder der ved bordet, men jeg havde Louise ved min side og kunne kigge på hende når jeg var forvirret eller begyndte at få angst, og det var en enorm stor hjælp.

Bare det at have hende som min bisidder gav mig ro, for jeg synes bestemt ikke, at man bør gå ind til et sådan vigtigt møde alene. Man har brug for både den ekspertise og følelsesmæssige support for, at komme godt igennem det, og det føler jeg virkelig , at jeg fik fra Louise og HumanRise.

Jeg håber at de der er i klemme i systemet og ikke kan repræsentere sig selv ved, at der er organisationer, som kan hjælpe en pro bono / uden betaling. Her diskrimineres, der ikke mellem socialøkonomiske forhold og sygdomme, hos HumanRise ydes der hjælp til dem der reelt har brug for det, og dem som er kommet i klemme i systemet, hvilket gør dem helt unikke. Her kæmpes der for retfærdigheden og det er beundringsværdigt.

Hanne, Vejle

Hjælpen fra Humanrise er uvurderlig det har betydet alverden for mig jeg har fået ro.

Jeg er Humanrise evigt taknemmelig for den hjælp jeg har fået Louise er det skønt menneske der forstår hvad man er igennem uden dem var jeg ikke nået dertil hvor jeg er i dag.

Henriette, Vejle

HumanRise har skabt tryghed og mod til at håndtere systemet.

Charlotte, Holbæk

Det har været en stor og tryg støtte at kunne ‘læne sig op ad’ en professionel rådgiver, der kunne stå kniv skarp overfor kommune og myndigheder. Tusind tak for assistancen. Den har betydet en hel ny tilværelse for os 🫶

Eva, Næstved

Jeg ved slet ikke hvad jeg ville have gjort uden dig/jer, jeg ville have været helt fortabt.
Tænk at det skal være nødvendigt med juridisk hjælp når man har med velfærds Danmark at gøre, med det er det og uden jer ville jeg nok være i en eller anden praktik nu, og endnu mere syg, i stedet for på førtidspension. Jeg er så taknemmelig for den bistand som I har stået for.

NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag opdateringer om vores arbejde og events.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram