Vidnesbyrd fra Susanne #HumanRise

Dette vidnesbyrd handler om dengang min daværende sagsbehandler fraveg de lægefaglige vurderinger.

½ år inde i min stresssygemelding sendte min sagsbehandler mig til en psykiater, "for at se om jeg fejlede noget jeg kunne medicineres ud af". Psykiateren kunne ikke give medicin mod min udbrændthed. Til gengæld var hun sikker på at jeg ville kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet efter noget tid med ro.

Da speciallægeerklæringen kom havde jeg fået ny sagsbehandler. Han ville ikke se på erklæringen, for han mente ikke jeg var syg nok til ikke at kunne arbejde. Jeg forsikrede ham om at jeg rigtigt gerne VILLE tilbage i arbejde, men at jeg ikke KUNNE. Så hvad skulle jeg så leve af? "Det er sygedagpengeloven for så vidt fuldstændig ligeglad med" svarede han.

Han sluttede dog samtalen af med at bede om en frisk attest fra min praktiserende læge.

Den attest drejede han 180 grader og konkluderede at min tilstand var stationær og derfor afgjorde han at mine sygedagpenge måtte ophøre.

Jeg havde hidtil været til alle samtaler uden bisidder. Nu kontaktede jeg min fagforening. Deres socialrådgiver rådgav mig i forhold til min partshøring. Meget simpelt: Udsagn for udsagn sammenlignede jeg attestens ord med hans konklusioner og spurgte hvordan han kunne slutte som han gjorde.

4 dage senere trak de afgørelsen tilbage og gav mig en ny sagsbehandler.

Jeg vandt, men oplevelsen lagde grunden til en dyb forværring af min tilstand.

Her små 8 år senere håber jeg på at få bevilget et fleksjob. Noget der formentligt ikke ville have været nødvendigt, havde man taget lægernes ord for pålydende.
Mvh Susanne

Rejs dig for dig selv og andre med dit vidnesbyrd. Send en kort tekst og billede med #HumanRise her.

NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag opdateringer om vores arbejde og events.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram