Jeg fylder 43 år idag, men der er intet at råbe hurra for!
I næste uge er jeg indkaldt til afsluttende Rehab-møde, men er ikke i stand til at møde frem pga voldsom angst mv.
Jeg er blevet varskoet om, at manglende fremmøde kan resultere i overførsel til kontanthjælp eller til ingenting.
Men efter 4 års pineri på ressourceforløb, er jeg så ødelagt, at jeg hverken kan tænke, tale eller skrive om min sag, uden at bryde helt sammen.
Jeg har været udsat for psykisk vold, sagsbehandlere der vender rundt 180 grader, sagsbehandlere der ikke vil stå ved tidligere udtalelser og et umenneskeligt pres for fremmøde, for SÅDAN ER LOVEN!!!
Jeg er uddannet ingeniør, er godt begavet og helt grundlæggende et godt menneske, der gerne vil passe på andre. Men jeg har været udfordret af psykiske problemer on/off de sidste 10 år.
Nu er jeg afsluttet i lokalpsykiatrien, for jeg er for stresset (pga kommunen) til at blive udredt!! Kommunen vil ikke være med til en psykiatrisk speciallægeerklæring - og så er der jo kun belæg for endnu et ressourceforløb.... hele møllen forfra med møder, pres, stress.
Jeg ønsker bare ro. Og et liv, hvor jeg kan trække vejret og være mor og hustru for min familie.
Jeg har ikke mere sjæl at sælge.
