22 år. Alvorligt syg med ME mere end halvdelen af mit liv og i lange perioder helt bundet til hjemmet, fordi min krop ikke producerer energi nok. Når jeg bruger for meget energi, forværres min tilstand mærkbart, og jeg bliver sengeliggende i lange perioder med store fysiske gener.
Den meget begrænsede kontakt med mine venner foregår kun online, ligesom den smule uddannelse jeg indtil nu har kunnet tage, er online og som selvstuderende.
Jeg er helt afhængig af mine forældre, både praktisk og økonomisk, og jeg har intet forsørgelsesgrundlag. Et kort lægebesøg eller andet sender mig tilbage i sengen i dage-/ugevis, og jeg ved ikke, hvordan det skal blive muligt at gennemføre møder med kommunen eller afprøvning af arbejdsevne?
Jeg vil så gerne bidrage, tjene mine egne penge og klare mig selv.