I 2008 faldt jeg op af en en trappe. 2 kikkertundersøgelser, 4 nye knæ i venstre knæ, 3 ommøbleringer i mit bækken. 14 operationer Ialt. 4 diskusprolaps i ryg og nakke, kronisk betændelse i højre skulder, ofte migræne, slidgigt i højre knæ, ankler der *knækker* sammen.. Kognitivt udfordret. Stress pga lang sagsbehandlingstid. Mit ellers store og oplevelsesrige sociale netværk er stort set ikke eksisterende. Slut maj, skal min sag for rehabiliteringsteamet, med henblik på førtidspension. 14 år har det taget. 14 år med beskyldninger fra forsikringsselskaber. 14 års kamp for at blive hørt. Daglig kamp i mit indre om at jeg er okay. At jeg ikke faker et hævet knæ. At det ikke er "mit hoved" men mine skavanker der er så voldsomme, at jeg ikke kan det jeg Aller helst vil. Arbejde, efteruddanne mig, gøre en forskel. Men jeg kan ikke engang læse en bog mere, så hvordan skulle det fungere.. Jeg trænger til ro, så jeg ikke bliver dårlig når der tikker besked om brev i e-boks fra det offentlige. Ro til at blive menneske. Ro til at finde mig, i en ny hverdag, hvor det er ok, at jeg ikke kan det, jeg engang kunne 🙏