Vidnesbyrd fra Daniel #HumanRise

Nu er jeg i flexjob og er glad for mine kolleger og for at min arbejdsplads tager et socialt ansvar, og ansætter sådan een som mig. Jeg synes ikke at jeg blev behandlet fair da jeg var/er psykisk sårbar på kontanthjælp i systemet. Jeg blev "lokket" til at have en lille ekstra indtægt, og fik løn for 4 timers arbejde om ugen, ved siden af min kontanthjælp, så jeg kunne betale min medicin. Jeg kan ikke huske hvad ordningen hed, men min socialrådgiver på det tidspunkt overbeviste mig om, at det udelukkende ville give mig fordele, at takke ja til ordningen. Hver en krone jeg tjente ved siden af min kontanthjælp i løbet af 3 måneder, har jeg skulle betale tilbage med renter, fordi jobcentret og min sagsbehandler glemte at informere hinanden. Jeg fik breve fra jobcentret om, at jeg bevidst ikke havde informeret dem om min ekstra indtægt, ja, man påstod at jeg var bedragerisk, trods det at det var min sagsbehandler der så at sige, havde prakket mig ordningen på. Jeg betaler stadig af på de omkring 8000,- jeg tjente ved siden af min kontanthjælp plus renter. Så jeg har arbejdet mig til en gæld i de 3 mdr. og har nu betalt mere af, end jeg overhovedet tjente. Jeg havde og har ikke ressourcer til at klage og min dengang sagsbehandler er gået på pension. Jeg har været i utallige arbejdsprøvninger, selv da jeg var hjemløs, skulle jeg møde op i "nyttejob", selvom jeg ikke havde råd til transporten til "jobbet". Hvis der stadig er nogen der tror, at kontanthjælpsmodtagere er typer der sidder på sofaen hele dagen, så tager i fejl. Alle kontanthjælpsmodtagere skal arbejde. Eller i det mindste arbejdsprøves. Jeg har haft 3 forskellige "mentorer" fra jobcentret i mine arbejdsprøvninger. Den ene fandt et nyt job efter første møde. Det gjorde den anden også. Den tredje havde jeg kun telefon møder med. Med hver af dem, skulle jeg udbasunere hvorfor, hvordan, hvor længe, hvor meget, hvor lidt og desuden forsvare mit mentale helbred og mine diagnoser, altså være min egen psykolog. Den første "mentor" jeg skulle bruge tid på, var mere interesseret i om jeg gik i drengenes eller pigernes omklædningsrum, for som han sagde : "Han havde aldrig mødt en transkønnet før" ! Jeg er et nogenlunde ydmygt menneske, så jeg svarer, han er jo en autoritet og jeg er et nul og nix. Det brugte vi 45 min. på. At stille hans nysgerrighed omkring min personlige kønsidentitet. Jeg klagede ikke. Jeg magtede det ikke. Det var svært nok at skulle snyde i toget hver dag til nyttejobbet i Valbyparken, så der ikke blev trukket i min kontanthjælp.
Det var hårdt. Det var ydmygende og uretfærdigt. Hvis jeg klagede, spillede jeg offerkortet. Bid det i dig. Gør som der bliver sagt, du virker jo ikke til at være så psykisk sårbar, eller have de diagnoser du har. Forleden var der een der sagde til mig, en ressourcestærk ung kvinde faktisk, at ALLE kunne arbejde også dem som var syge. Jeg blev vred indeni. Jeg mistede lidt respekt for hende faktisk. Fuck det.
Jeg er omsider havnet et sted som rummer mig. Jeg er glad for mit arbejde og mine kolleger er super flexible overfor mig. Alt er godt nu. Men hold kæft hvor har jeg skulle kæmpe for det. Man får ikke bare et flexjob. Du skal i årevis arbejdsprøves, for omkring 7.500,- efter skat. Når så din husleje på 4500,- er betalt, og telefon og internet, så har du omkring 2500,- til mad og "fornøjelser" og toiletpapir og kattemad til resten af måneden. Jeg er pisseligeglad nu, med at "systemet" har brugt mig som gratis arbejdskraft i over 5 år. Fuck det også, men det gør mig harm, at høre om at een som ligger i koma, bliver kontaktet af jobcentret nu. WTF ? Og det gør mig harm at nogle folk tror, at kontanthjælpsmodtagere sidder på deres flade.

Rejs dig for dig selv og andre med dit vidnesbyrd. Send en kort tekst og billede med #HumanRise her.

NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag opdateringer om vores arbejde og events.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram