Jeg hedder Claudia og er 46 år gammel og mor til 2 og gift.
I 2015 blev jeg stressramt og chef gjorde det bestemt ikke nemt for mig. Jeg fik talt meget store bogstaver og der blev talt meget nedladende til mig og faktisk også truet.. pakkede mine 10 år sammen fra den arbejdsplads med det samme og blev forhandler ud af min fagforening.
Jeg troede efter 6 mdr. at jeg nok burde være klar til et andet job. Jeg fik job i et jobcenter som front personale i receptionen. Det skulle vise sig at jeg slet slet ikke var klar til den opgave og efter blot 7 uger gik jeg igen ned med stress. Blev sygemeldt. Herfra anede jeg ikke hvad der ventede mig... jeg var meget meget langt nede psykisk med stress og en depression oveni. Jeg oplevede at jobcentret og mine såkaldte "gamle kolleger" behandlede mig som skidt og jeg blev konstant presset op i tid i mit jobafklaringsforløb. Jeg var i jobafklaring i 2 år på 12 timer det var mit max hvad jeg kunne presse mig selv til. MEN hver eneste dag blev jeg ringet op af min sagsbehandler i timevis som ævlede om at jeg aldrig nogensinde ville få er fleks job på baggrund af en belastnings reaktion altså den stress "diagnose" jeg havde fået. Hun forsøgte hele tiden at tale for at det var bedre hvis min mand bare forsørgede mig og vi kunne klare os selv. Jeg blev til sidst lige indvenden 2 årlige periode udløb presset ud i 15-20 timers afprøvning på 1 uge og BUM så sad jeg i saksen for så RASKMELDTE kommunen mig uden videre!!! Selvom jeg aldrig nogensinde havde bedt om det og min læge da slet heller ikke. På det tidspunkt var jeg så langt nede psykisk at jeg ikke længere orkede den daglige kamp imod jobcentret!!! Jeg kunne ikke mere. Jeg gav op. Selvom jeg næsten var nået mine 2 år i jobafklaring. Jobcentret havde jo alligevel stillet mig i sigte at jeg aldrig ku få en fleks.
Jeg kom på alm. dagpenge og herefter gensidig forsørgerpligt!!! Og har i 5 år nu kørt det show. Jeg udviklede svære smerter og det blev værre og værre. Idag er jeg på ny sygemeldt med fibromyalgi. Højest sandsynligt en eftervirkning af min langvarige stress belastning.
Jeg skal nu starte forfra i jobcentret og håber trods alt på et bedre forløb denne gang... men hvem ved 🤷🏼♀️ #jegbliraldrigraskigen #kronisksyg #kronisksmertepatient