I sommeren 2017 får jeg konstateret brystkræft. Jeg bliver straks sat i kemo behandling, derfra fik jeg fjernet mit bryst - og endeligt fik jeg stråler. Herfra skulle jeg rekonstruereres med en Latissimus Dorsi operation. For at forbygge fik jeg også fjernet mit underliv. I alt det her havde jeg en fantastisk
arbejdsplads, chef og kollegaer, men da jeg vendte tilbage, kunne jeg slet ikke følge med! Jeg lider af rigtig mange senfølger, og må erkende at jeg ikke kan det samme, som før min sygdom. Det førte til en afskedigelse fra mit arbejde. Siden da har jeg været on/off på dagpenge, sygedagpenge og diverse praktikforløb. Min tur igennem jobcentret har været tungt, da de anerkender mine senfølger - men stadig mener jeg skal arbejde fuldtid - eller også kan jeg søge om kontanthjælp. For dem er der kun disse to muligheder. På intet tidspunkt har de ville svare på mine spørgsmål om Fleksjob, tværtimod så lukkede de for mine sygedagpenge , og sendte min sag i Ankestyrelsen. De mente nemlig ikke at jeg var syg, og de nægtede at indhente oplysninger fra min læge, som havde sygemeldt mig! I de 3 måneder min sag var i Ankestyrelsen, skulle jeg selv løse hvad jeg skulle betale min regninger med! Heldigvis vandt jeg sagen i Ankestyrelsen, men nu står jeg samme sted igen. Jobcentret vil igen lukke for mine sygedagpenge... Nu står jeg uvist overfor hvilken en rejse jeg skal på herfra... Jeg vil rigtig gerne arbejde og byde ind til det samfund jeg er en del af - jeg kan bare ikke arbejde på fuldtid. Jeg er SÅ træt, trist og stresset, efter 2 år som svingdørs borger i dette tunge Jobcenter regi. Jeg spiser sovepiller for at finde ro i min krop til min søvn, og nu anbefaler min læge mig at tage en pille der kan sørge for at mit humør bliver bedre, da jeg føler mig tung og trist. Opråb! Jeg valgte ikke kræftpakken, sygedagpenge - eller jobcentret som mine favoritter - fordi det skulle være den nemme og lette løsning. Tiden i jobcentrets kløer har gjort mig mere syg og modløs - så tak til HumanRise for jeres stemme og jeres støtte.
