Tilbage i 2013 kom jeg på kontanthjælp. Her fik at vide at jeg var for syg til at kunne komme op foran teamet der ellers kunne afklare mig. Jeg blev indtil 2019 holdt på den laveste ydelse imens jeg blev kastet rundt til al mulig og umulig aktivering, skiftende sagsbehandlere og jobcentre. Med sanktioner flere gange, og en sagsøgning for 162000 kr jeg skulle have snydt for, hvor de har taget 32000 kr igennem at inddrage min overskydende skat i fem år, en sag der aldrig rigtig var, da de ikke besvarede min advokat nogensinde. I 2019 kommer jeg op foran teamet og bliver totalt hånet og latterliggjort og knækket. Jeg får tre år på ressourseforløb. Dvs fortsat samme ydelse - men nu med tvangsarbejde/praktik.
Da jeg på center for seksuelt misbrugte i 2016 blev gjort opmærksom på en formodet PTSD, blev det min adgangsbillet til psykiatrien og jeg fik mit første forløb i 2017. Det åbnede op for en ny diagnose, og herfra er toget ellers bare kørt afsted. Personligheds forstyrrelse, ADHD, skæve hofter (der har krævet operation) en løs hofteprotese, fibromyalgi samt nu en formodet OCD. Jeg kunne ikke have overlevet at være i systemet uden al den terapi jeg har fået i psykiatrien. Det er kun fordi jeg har en datter at jeg ikke har endt mine dage som direkte reaktion på behandlinger i det system.
Mvh Amandaa