Udtalelser – 2025
Ane, Mariagerfjord
Den har betydet at jeg ikke har nær den stres, som jeg ved at jeg ville få, hvis jeg stod alene med det. Jeg kender ikke lovgivningen, på den faglige og tekniske måde som Louise gør, og kan ikke hamle op med kommunens misforståede måder at forvalte loven på – det kan ingen danskere, – heller ikke jeg, som selv har samarbejdet professionelt med kommuner i årevis. Netop derfor har jeg kendt mine begrænsninger i systemet, og vidste at jeg ville få brug for hjælp – for systemet er ikke sat op for at hjælpe borgeren, men for at passe på pengene – det er den triste sandhed. Alle danskere, med et forkøb i det offentlige burde automatiske tilkendes en jurist, som gratis kunne fører borgerens sag til dørs i systemet – ingen borgere har en chance overfor den systemiske magtdemonstration, der udøves overfor svage borger i Danmark. Det bør være en menneskeret at få sine rettigheder opfyldt, som jo af samme grund står skrevet i både social, arbejdsmarked og serviceloven!
Kommunerne køre frihjul, og har eneret til at tolke på borgernes behov og rettigheder, uden hensyn til lovens bestemmelser, eller med respekt for den lægelige og sundhedsfaglig dokumentation i borgerens sag. Human Rise sikre at de heldige få, som får deres hjælp, har de allerbedste vilkår, for at få opfyldt de rettigheder der er, og den retssikkerhed, som alle danskere, handicap eller ej, burde være tryg i.
Jan, Mariagerfjord
Med hjælp fra HumanRise har jeg fået ro i min hverdag og håb om en hurtig afklaring med jobcentret. At jeg ikke sad alene med udfordringerne overfor jobcentret. Mange regler at holde rede på og en enorm tryghed at vide man har en medspiller man kan stole 100% på.
Louise vidste hvad der skulle til for at jobcentret havde informationer nok til at jeg kunne tilkendes førtidspension. Et utrolig skakspil jeg ikke kunne have håndteret på egen hånd.
Jesper, Rudersdal
Vi oplever HumanRise som en meget stor støtte i forbindelse med vores søns kræft i hjernen. Venligst fortsæt det gode arbejde.
Laura, Hjørring
Det har betydet, at jeg i høj grad er blevet aflastet, fordi Louise har stået for kontakten til Jobcenteret. Bare det jeg selv har skulle stå for (udarbejdelse af funktionsbeskrivelse, fået udarbejdet LÆ145 mm., har virkelig presset mig og kostet forværring i min sygdom). Et kæmpe og dybfølt tak, fordi det er muligt at få jeres hjælp – det er en kæmpe hjælp, når man i forvejen er presset pga. kronisk sygdom.
Stine, Hillerød
|
Mit liv er vendt fuldstændigt på hovedet pga. alvorlig sygdom og den livskrise og senfølger der er fuldt med. Jeg har på ingen måde haft overskud eller kognitiv kapacitet til at håndtere jobcenteret og forstå mine muligheder rigtigt. Før Humanrise trådte ind i min sag, forsøgte jeg med hjælp fra pårørende efter bedste evne at tale min egen sag, men det har været enormt belastende for mit mentale helbred og mine pårørende oveni den egentlige sygdom. Og lovgivningen var for kompleks til at jeg havde en chance. Det har været en voldsom stressfaktor at skulle have samtaler med jobcenteret løbende oveni at behandling, bivirkninger og senfølger er hverdag. Jeg ville ønske for alle sygdomsramte at de kunne få hjælp fra Humanrise. Louises juridiske viden og empati er lige præcis det man har brug for. Jeg er sikker på jeg kan komme stærkere tilbage end hvis jeg havde stået alene.
|
Maja, København
Det har betydet at jeg i højere grad har kunne fokusere og bruge min sparsomme energi på at komme tilbage i arbejde. I perioder har der været så meget pres på fra jobcentret at hvis jeg skulle have klaret det alene, ville jeg ikke have haft energi til arbejde. Det har samtidig aflastet min familie som ellers ville være dem der skulle prøve at hjælpe mig – uden at vide hvad de skulle gøre. Hjælpen fra Humanrise har uden tvivl været altafgørende for at jeg har kunne klare mig igennem mit forløb i jobcentret. Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skulle have gjort uden den hjælp.
Christina, Aalborg
Hjælpen tager et kæmpe pres af mig og min mand, og er med til at sænke mit stress niveau i forhold til min jobcenter sag.
Vi ved HumanRise har vores ryg, og nok skal få orden i sagen hos jobcenteret.
Og jobcenteret kan ikke løbe om hjørner med HumanRise, som de ellers har gjort med os, da vi ikke kender lovgivningen og hvilken ret vi har til hjælp m.v.
Vi er SÅ KÆMPE taknemmelige for hjælpen, og vi håber fortsat på en snarlig afslutning.
K, Holbæk
Det har været fantastisk at kunne rådføre sig med en som er inde i lovgivningen og som msn kan søge råd hos i forhold til jobcentret.
Tak til HumanRise. Hjælpen har været af stor juridisk og mental betydning.
Tina, Kolding
Det har jeg næsten ikke ord til at beskrive. Jeg var et forfærdeligt dårligt sted, økonomisk og mentalt, fordi der var nul hjælp eller indtægt i udsigt. Jeg var gået i gang med at planlægge mit selvmord, fordi der ikke var udsigt til et fornuftigt liv for mig eller for mine børn sammen med mig.
Først da Louise kom på banen, kom der skub i min sag, og selv om jeg selvfølgelig stadig er syg og i gang med (meget meget langsomt) at hive mig selv op ved håret, så er der nu en indtægt, håb for min familie, og selvmordet er lagt på hylden.
Det at Louise sørger for at holde sagen på rette spor, skriver klagerne, og bare det at jeg ved at hun ER der, har givet en enorm lettelse og håb for, at jeg nok skal komme igennem jobcenter-forløbet og komme ud på den anden side i så hel tilstand, som det nu er muligt.
Det har også frigivet kræfter til at gå i gang med at søge al den anden hjælp, som jeg så hårdt har brug for, for at kunne skabe et ok liv for mine børn. En ting ad gangen, og også en uhyggeligt langsom og krævende proces, fordi jeg kan så lidt, men før Louise løftede jobcenter – delen, var det slet ikke muligt at få det startet op.
Anita, Aarhus
At jeg ikke var alene!
At jeg li’som havde nogle at støtte mig op ad ..så at sige.
At jeg vidste, at de havde styr på paragrafferne.
Agnete, Ringsted
Det var den bedste julegave jeg kunne få, da jeg i december åbnede min mail og så, at Louise havde tilbudt mig gratis juridisk bistand i min jobcentersag.
Den juridiske hjælp har betydet en kæmpe TRYGHED for mig. Bare det at vide, at Louise var der – hendes erfaring og ekspertise samt hendes venlige sind – har betydet alt.
Inden jeg fik Louise ind i min sag, havde jeg selv kæmpet med kommunen i 2,5 år med diverse partshøringer, afslag, klager samt haft to sager inde hos Ankestyrelsen. Alt dette til trods for, at jeg var syg og en speciellæge havde ordineret et halvs års fredning fra kommunen – så fik jeg alt andet end fredning, hvilket gjorde mig mere syg.
Da Louise kom på min sag, kunne jeg sænke skulderne og igen trække vejret.
Louise har været ved min side, svaret på spørgsmål, holdt gang i min sag, læst kommunens praktikevaluering, efterspurgt en dato for rehabiliteringsmødet og sørget for, at der kom skub i min sag.
Ud over den juridiske bistand jeg har fået af Louise, har jeg i HumanRise også været med på Louises månedlige virtuelle foredrag, været med til flere børneevents med Rasmus, et arrangement med spisning med andre sygdomsramte med både Louise og Rasmus samt benyttet HumanRise’s app/hjemmeside med diverse informationer.
HumanRise er fantastiske – Louise med hendes juridiske viden og Rasmus med hans børneevents – I skal vide, I gør en KÆMPE forskel for både den sygdomsramte og for familien.
Jeg håber, jeres forskellige tilbud vil fortsætte – for der er så mange sygdomsramte, som har brug for jeres hjælp.
Tak for at I kæmper for os 🙂
Christina, Thisted
Det har haft uvurderlig betydning, at have Louise med juridisk ekspertise.
Når man er syg og sårbar, har man ikke overskud til at tage kampen med jobcentret. Louise er et hjerteligt og behageligt menneske, som vil syge borgere det allerbedste.
Sanne, Sønderborg
Det har betydet alt, at have juridisk bistand i min sag. Fra at føle mig magtesløs og uden indflydelse på min sag og mit forløb, har jeg med HumanRise bistand fået viden omkring lov og ret, og hvilke dokumenter jeg kunne kræve skulle med i min sag. Det har været meget tryghedsskabende, at kunne komme i kontakt med Louise en gang i ugen for at følge op på sagen, OG blive gjort rolig og tryg. At have Louise med på sidelinien, og til rehabiliteringsmødet har aflastet mig, og givet mig tillid til at sagen ville ende der hvor det ville være bedst for mig med en førtidspension. Fra hjertet tak, det har gjort en kæmpe forskel. En forskel som mine børn og nærmeste familie allerede har lagt mærke til!
Bare tak! for at jeg var så heldig at “falde” over jer og få det gratis bisidderforløb, og for at I er der til at støtte mennesker som ikke selv kan. I gør en kæmpe forskel!
M, Vejle
Det har betydet at efter 10 år på kontanthjælp, er jeg nu indstillet til førtidspension. Dette skete først, efter jeg fik hjælp fra Louise & humanrise. Den hjælp jeg har fået fra humanrise har været altafgørende for min sag i jobcenteret. Jeg tør ikke tænke på hvor længe mit forløb i jobcenterregi kunne være fortsat, hvis ikke jeg havde fået hjælp fra Louise.
Helene, København
Jeg har med hjælpen fra Humanrise haft mulighed for fuld fokus på netop det gode positive ved møder med jobcentret. Således er ingen af de værste bekymringer blevet til noget. Humanrise har støttet mig i autencitet og åbne dialoger. Uden frygt og uden formaninger. Med stor værdighed. Kun en stor ekstra tak. For den positive tilgang til mig og mine udfordringer. En støtte som jeg har værdsat virkelig meget.
Christina, Ringsted
Uden rådgivning fra HumanRise, ved jeg ikke, hvordan jeg var kommet igennem forløbet. Da ingen syntes at vide hvordan jeg skulle gribes an. Fordi jeg var selvforsørgende syntes jeg ikke jeg passede ind, og havde ikke rigtig nogen ide i min situation. HumanRise har ledt mig i retning af de regler der gælder mig, og hvordan mit forløb er. Jeg har vitterlig ikke stødt på den rådgivning et andet sted.
Ved mit første møde med kommunen var de heller ikke bekendt med reglerne, og rådgav/ledte mig en helt anderledes vej. Det ændrede sig heldigvis, da jeg informerede dem om reglerne for selvforsørgende. Og henviste til samtale med HumanRise.
Den hjælp jeg har fået ved at skimme Louises bøger og at kunne stille spørgsmål via Humanrise Appen, har gjort, at jeg fik fat i de rigtige ting/papirer/pointer, og gav mig mod til at få dem igennem.
At snakke med Louise live før mit sidste lægebesøg/før rehabmødet, har gjort en positiv forskel. Det gjorde jeg fik de rigtige ting med, og fik vendt tingene, så de blev rigtige i mit hoved, og jeg bedre kunne fremlægge dem til møderne.
At have Louise med til rehabiliteringsmødet virkede som ingenting, for det hele gled igennem. Men det var en uvurderlig tryghed, og mon ikke mødedeltagerne oppede sig lidt også.
Tusinde tak for hjælpen. Jeg er meget taknemmelig.
Karen, København
|
Det har givet mig en følelse af, at rejse mig, til trods for det, jeg står med og i. Jeg retter mig mere op. Med viden, fjerne man meget angst. Den viden har de, den er helt eminent og klokkeklar. Det er jeg meget taknemmelig for at have modtaget. Jeg har nogle gange følt, jeg var for syg, til at kunne overskue min egen sag. Det har været meget svært for mig, dels jeg glemmer, dels er jeg kognitivt udfordret. Det at man ikke kan søge hjælp andre steder imens det foregår, har bremset mig lidt. Jeg vil anbefale i fremtiden – at i støtter, humanrise, som parts repræsentant.
|
Simon, København
Alt. Vi var ikke nået hertil uden denne store juridiske hjælp. Vi er som familie evigt taknemmelige. Tak.
Pia, Odense
Som syg er man bare ekstrem sårbar i de her situationer. Jeg var blevet rådgivet forkert tidligere i mit forløb – hvilket gjorde at jeg mistede en del penge. Jeg var et meget sårbart sted og fik ikke fulgt op på det – fordi overskud og energi var ikke eksisterende. Havde jeg haft Louise på det tidspunkt var det aldrig sket.
Det var min primære årsag til at række ud til Human Rise. For jeg var træt af føle at jeg ikke vidste nok om lovginingen. Jeg havde ikke overskuddet til at sætte mig ordentligt ind i det, men også træt af at sidde med en følelse af; blive jeg nu “snydt” igen. Og det påvirkede mig jo enormt meget – både fysisk og psykisk.
Det har givet en ro i møderne med jobcentret at få hjælp fra Human Rise. Fordi jeg vidste, at Louise havde min ryg. Hun har flere gange været nødt til at træde i karakter – når de blev lidt for “morsomme”. Hvilket har været enormt betryggende for mig. Det har også betydet meget at vi har talt sammen inden møderne i jobcentret. Der blev lagt en plan og hun informerede mig om – hvis der var ting jeg skulle være forberedt på jeg kunne blive spurgt ind til. Det har gjort at jeg følte mig godt forberedt og tryg i samtalerne. Men også dejligt og enormt betryggende, at hun mødte op fysisk til mødet i rehabiliteringsteamet. At mærke hendes engagement, varme og opbakning – betød alt.
Nu er jeg indstillet til førtidspension. Og selvom jeg ikke havde håbet det var der jeg endte. Så sidder jeg nu med en ro i maven – fordi jeg ved at vi har gjort alt – og det juridiske er på plads. Takket været hjælpen fra Human Rise.
Først og fremmest – tak til jer for at støtte op omkring Human Rise og deres arbejde! Jeg håber inderligt at i fortsætter – for der er desværre mange derude, som har brug for det store stykke arbejde de gør. Som jeg har sagt til andre vil jeg slutte med at dele – at alle som har et forløb i jobcentret burde have en Louise – de kan række ud til og få hjælp af.
Anne, Næstved
Det har betydet meget at Louise har været med til mine møder med min sagsbehandler og efterfølgende kunne sparer sammen om torsdagen. Det er en følelse af tryghed og vide at, der er støtte der gør at jeg, har en følelse af tryghed i processen. Mit forløb stopper desværre i slut september, jeg kunne godt ønske mig at det var muligt, at Louise kunne følge hele min proces. Jeg er meget taknemmelig over det fine forløb med Louise.
Jette, Aabenraa
Det har været “trøstende for min sjæl” at der også findes mennesker i Danmark der gerne vil hjælpe de mennesker som uheldigvis kommer i klemme i et ubarmhjertigt/ukærligt og beregnende system. Tak 🙂
B, Hedensted
Det har været en kæmpe hjælp og givet mig ro i en meget svær tid, hvor jeg ikke kunne overskue det juridiske i min sag. Håber mange flere vil støtte Human Rise, da de gør et fantastisk arbejde.
Susan, Hillerød
Jeg har følt jeg kunne henvende mig til rådgivningen, og få
Konkrete svar. Jeg har oplevet, ikke at føle mig alene, at der var nogen der havde min ryg. Tusind tak for al jeres gode støtte og vejledning.
Desværre nåede jeg ikke i mål, før mit bisidderforløb ophørte, da min kommune igen har syltet min sag.
Britta, Odsherred
Det har betydet at jeg kunne føle mig tryg i at sagsbehandlingen foregik rigtigt fordi Louise var med ind over. Det var af stor betydning for mig at Louise deltog i mødet med rehab teamet.
Kathrine, Aarhus
Det har været vigtigt med en 3.part som har været 100 procent på min side – og som samtidig har haft den store erfaring med lignede processer.
Det har været helt uvurderligt og givet mig en stor tryghed i en en ellers virkelig udfordrede proces.
Tusind tak for jeres store indsats!
Elisabeth, København
Jeg stod et sted i mit liv, hvor jeg følte total magtesløshed.
Jeg var hengivet til et system, som jeg ikke følte var til for mig. Jeg var bange, utryg og enormt stresset.
Jeg havde reelt svært ved at se en udvej og ensomheden var enorm. Jeg er ressourcestærk (lang videregående uddannelse) og har et godt netværk men på trods af dette, følte jeg mig fuldt ud hengivet til det system, som jeg ikke følte arbejdede med mig.
Med Humanrise følte jeg mig ikke længere alene. Jeg følte mig set, hørt og værdig. Jeg følte mig som et menneske igen. Derudover fik jeg kompetent juridisk støtte, som ikke burde være nødvendigt, men det er det desværre på nuværende tidspunk med den gældende beskæftigelsesindsats, lovgivning og retspraksis.
Christine, København
Jeg har haft meget stor hjælp af både Human Rises månedlige juridiske online oplæg og Human Rises bisidderhjælp til et møde med Jobcentret. Begge dele har været afgørende for, at jeg kunne afklares af Jobcentret og nu er landet i den rette “jobcenterkasse”. Det havde været et uigennemskueligt og meget mere stressende jobcenterforløb og et virkelig meget længere forløb, hvis jeg ikke, at jeg havde haft Human Rise ved min side. Human Rise gør en stor og vigtig indsats. For sygemeldte borgere som mig, men også for samfundet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det havde gået uden dem. Jeg har, mens jeg har været sygemeldt, slet ikke kunne finde ud af, hvad jeg kunne forvente i forhold til Jobcentret – både mht. mødeindhold, forløb, økonomi, krav og muligheder og alt mulig andet. Min sagsbehandler i jobcentret var både venlig og virkede dygtig, men når jeg havde haft et møde med jobcentret var jeg helt rundt på gulvet og ked af det – jeg forstod ikke, hvad vi havde aftalt, hvad jeg havde sagt ja til og hvad jeg skulle. Det var et stort kaos i forhold til jobcentret, og samtidig var det også helt kaotisk og kritisk sundhedsmæssigt, og jeg var meget syg. Jeg gik fra at have et spændende og dejligt udfordrende arbejde til at blive alvorligt syg, og pludselig var jeg både projektleder i sundhedsvæsenet og i forhold til min jobcentersag – sådan føltes det i al fald. Men jeg forstod slet ikke, hvad der blev forventet af mig, alle de mange paragraffer, og hvad forskellen var på de forskellige “jobcenterkasser” – fx ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Om jeg havde glemt at gøre noget vigtigt – det stressede mig helt vildt. Det rodede rundt, og der var ikke tid til, at Jobcentret kunne forklare mig det. Jeg havde også svært ved at forstå det. Men fordi Louise er en dygtig formidler, og jeg kunne læse hendes noter og høre hendes oplæg flere gange, forstod jeg det bedre, og vigtigst af alt gav det mere ro i maven. At have Human Rise med til det afgørende møde med Jobcentret betød også enormt meget. Jeg var meget nervøs og overvældet, og forstod faktisk heller ikke her, hvad der blev forventet af mig og hvad jeg skulle være opmærksom på. Jeg følte mig fuldstændig tryg ved at Louise fra Human Rise var med til mødet, og at hun ville træde til og hjælpe mig, hvis der skete noget urimeligt eller uhensigtsmæssigt, eller hvis der blev sagt noget vigtigt, som jeg ville skulle huske efterfølgende. Det var dog et godt møde, og jeg endte i rette “jobcenterkasse”. En stor tak til Human Rise fra mig. En særlig stor tak til Louise. I får min allerstørste anbefaling. Jeg er så taknemlig for jeres hjælp.
I skal bare vide, at I gør en kæmpe forskel. Tak for jeres hjælp.
Claus, Rødovre
Det har betydet at jobcenteret lige pludselig kunne få kommunens sundhedsfaglige/sygdomsfaglige til at se på sagen , det skulle kommunen have forslået for 2 år siden da jeg bad om at blive indstillet til pension men Rødovre kommune har bare trukket tingene i langdrag og forværret mine sygdomme. Alle skulle have juridisk hjælp med kommunen da almindelige mennesker ikke forstår systemet.
Tine, København
Givet mig ro og overblik til mit møde med jobcentret.
En helt uvurderlig hjælp.
Tak.
K, Aarhus
HR har lukket de juridiske huller, som vi ikke selv kunne se og hjulpet med indstilling til førtidspension, som blev bevilliget. Mange tak for hjælpen.
Pia, København
Bisidningen gav mig konkret støtte og rådgivning samt modet til at fortsætte min kamp. Det har også været en lettelse for min nærmeste pårørende, at jeg har haft juridisk opbakning i mit ringhjørne. Jeg er meget taknemmelig for al den hjælp, støtte og de konkrete råd, som jeg har fået samt oplevelsen af ikke at være alene mod systemet.
Ida, Greve
Jeg er virkelig glad for, at have haft denne mulighed. I har sat skub i mit forløb og nu er vi i gang med at skrive min sag til rehabiliteringsteamet. Så det har betydet meget for mig, at have fået Louises hjælp. Så tak.
Camilla, København
Det at vide at jeg ikke stod alene om at skulle forholde mig til en kompleksitet som min hjerne for indeværende ikke har kapacitet til har fjernet noget at det systemstress som uheldigvis følger med i en min situation.
Louise, Viborg
Den har betydet støtte ind i møderne, og hjulpet med at nogle ting blev taget alvorligt.
Freja, Høje-Taastrup
Før at jeg kontaktede humanrise, havde jeg en usikker og vaklende udsigt til livet. Systemet og at navigere i det, er en jungle. Det var så umenneskeligt uoverskueligt at jeg næsten havde givet op. Det har betydet, at selv min psykolog har kigget på mig og sagt, at det er fantastisk at se hvilken ro jeg pludselig har over mig. Det at have et bagland, som har styr på hvad og hvordan, og kan agere som talerør og hjælp, i situationer, som specielt for mig som autist, kan være så svære at være i, har gjort at jeg ikke fik de fysiske symptomer, såsom smerter etc. Inden et møde med rådgiver, da jeg vidste at jeg havde Louise og humanrise til at støtte mig og bakke mig op. Jeg kan slet ikke forklare hvor taknemmelig jeg er, for den hjælp og det arbejde som humanrise gør, det er virkeligt inspirerende. Jeg vil bare sige tusind tak. Denne støtte og rådgivning betyder alverden, når at man er syg og handicappet, og ikke har kræfterne og råderummet til at skulle navigere i jobcentrets og kommunens territorie. Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skulle have gjort, uden den støtte jeg har fået.
Lis, Thisted
Jeg var helt sikker på, at der var en i mit ring hjørne. Jeg har været glad for støtten og hjælpen, selvom jeg havde svært ved at bruge appen.
Giv håb. Skab tryghed. Gør en forskel.
Din støtte hjælper sygdomsramte familier med rådgivning, fællesskab og livsglæde.