Udtalelser – 2024
R, Sønderborg
1. Hvis det ikke havde været for HR ville vi ikke have vidst, hvordan vi skulle have taget min sag op overfor Jobcenter. Det ville have føltes håbløst, uoverskueligt og helt sikkert have været sygdomsforværrende, hvis HR ikke havde været på
(- min almene læge var glad for at høre, at der var juridisk støtte inden jeg skulle påbegynde min sag i Jobcenter).
2. Hjælpen fra HR har sikret en smidig og effektiv sagsbehandling, som vi ikke selv kunne have sikret.
3. HRs juridiske ekspertise og erfaring har sikret mine rettigheder overfor Jobcenter og har flere gange “reddet” os fra ting vi ikke selv har vidst eller kunnet gennemskue.
4. At være i et Jobcenterforløb er udover en stor fysisk belastning også psykisk hårdt. Her har støtten fra HR reduceret belastningen betydeligt!
5. Louises professionalisme og salighed har været vigtig i mødet med Jobcentret, fordi fagpersonerne der ikke nødvendigvis har kunnet levere dette:/
6. Louise har udover en stærk faglig profil også en meget omsorgsfuld tilgang til dem hun arbejder med. Det er velgørende at blive mødt som et helt menneske og ikke bare som en klient.
Heidi, Assens
Hjælpen fra HumanRise har betydet alt. Det at få juridisk bistand, at få gennemgået sin sag i forhold til jobcenter og lovgivning og vide, at der er en der varetager dine og kun dine interesser 100 % har givet ro og overskud. Pludselig stod man ikke alene. Jeg følte jeg blev reddet. En organisation som HumanRise er vigtig at støtte. Det kan være uoverskueligt at være syg i jobcenterregi. Samtidig kan man være økonomisk belastet og ikke have råd til at købe sig til juridisk hjælp. De tilbyder alt det man har brug for. Jeg håber, at alle der har behov får mulighed for at få hjælp fra dem. Min personlige erfaring med HumanRise er at organisationen drives af ildsjæle som motiveres af at hjælpe og gøre noget godt for syge og deres familier og sikre at syge behandles retfærdigt i “systemet”.
TS, København
Uvurderlig.
Forstaaelsen for kompleksiteten af min sygdom er utrolig omfattende, og hvis det ikke var for Human Rise, er jeg ikke sikker paa at jeg nogensinde ville komme igennem til den anden side. Vi ville have vaeret fanget i limbo. At der findes en organisation, saa kvalificeret, saa grundig og med saa stor vaerdighed i Danmark, sidestiller jeg samme stolthed som overfor de 2% af danskere som var modstandsfolk under 2. verdenskrig. Naar sygdom som denne rammer, er det en hel familie som skal haandtere logistikken og den ubeskrivelige stress det giver i alle fascetter af overlevelsen udenfor rammerne af et normalt samfundsliv, med hundredetusinde og atter hundrederusinde af kroner som skal findes til medicin og behandling. Naar Human Rise hjaelper een person, saettes en hel familie fri til at vende tilbage til samfundet og goere gavn paa ny.
Anja, Favrskov
Hvis ikke HumanRise var kommet ind i min sag, så havde jobcenteret sikkert forlænget mit 5 års ressourceforløb, som stod til at udløbe i 2025.
I de 4 år har jeg været kastet ud i 5 nyttesløse praktikker, som alle viste den samme svært nedsatte arbejdsfunktion.
Efter min fleksjob afklaring har jeg endelig fået en ansættelse som jeg starter på d. 12 august, hvorefter min økonomi bliver meget bedre, og sikkert også mit helbred når jeg spiller for at have månedlige møder med jobcenteret. Tusind tak for HumanRise, i gør en kæmpe forskel.
Kristina, København
Jeg ved absolut ikke hvad jeg skulle gøre uden HumanRise. HumanRise har været den største støtte i form af deres juridiske bistand som de har ydet til mig. De har været bindeleddet mellem mig og jobcentret og har hjulpet mig med helt afgørende ting. HumanRise har b.la. hjulpet mig med at få forlænget mine sygedagpenge jf. lovgivningen, som kommunen mente ikke kunne lade sig gøre. HumanRise tog sig af den juridiske proces og sørgede for at anke afgørelsen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen hjemsendte sagen mhp. genoptagelse af sygedagpenge efter anken fra HumanRise. Herudover har HumanRise deltaget i alle møder med kommunen på den måde hvor det har været muligt og generelt sørget for al kommunikation med kommunen. HumanRise har været den allerstørste støtte og jeg ville ønske at alle syge havde mulighed for at have HumanRise i ryggen i deres jobcentersager. HumanRise har gjort det muligt for mig, at kunne passe min sygdom imens sagen har kørt, da HumanRise netop har været bindeleddet og har kunne se mig med de mest menneskelige øjne i et voldsomt firkantet system, hvor syge mennesker ikke passer ind. Det har også været helt fantastisk for mine pårørende at jeg har haft HumanRise i min jobcentersag da det har givet tryghed og ro i en voldsomt presset situation, som det nu engang er, at være i jobcenteret. I øjeblikket venter jeg på en endelig afgørelse i rehabiliteringsteamet, hvor HumanRise deltager ved mødet og hvor appellen er til en førtidspension. Jeg er dybt taknemmelig for hjælpen og vil kalde den for uvurderlig. Alle syge fortjener at have HumanRise i ryggen i deres jobcentersag!
Jeg håber at flere kan få mulighed for at få juridisk bistand i deres jobcentersag. Det er ubeskriveligt så svært det som syg er at navigerer i kommunens system, regler og lovgivning. Det er faktisk på grænsen til umuligt som syg, hvor man i forvejen har forløb, samtaler, familie og meget mere der skal passes på og overskuddet er i totalt minus. At være borger i jobcentret er mildt sagt forfærdeligt og er sygdomsforværrende, men HumanRise letter virkelig på sygdomsforværringen, angsten og frygten for hvad der skal ske. HumanRise er der for den syge og det er fantastisk at have medgang i hvad der kan føles som konstant modgang i et sygdomsforløb. Tak er et fattigt ord, men TAK HUMANRISE! Jeg havde ikke kommet hertil uden jer. Jeg var blevet trukket igennem lange praktikforløb og afklaringsforløb som havde forværret min sygdom endnu mere, men i stedet har I banket i bordet for mig og sørget for at jeg og mine pårørende kunne være trygge hele vejen. HumanRise er uvurderlig hjælp!
S, Frederikssund
Hjælpen fra HumanRise har gjort at jeg har fået bare en lille smule overskud til at overskue min situation, sygdom og forløbet i jobcentret.
Når man er udfordret både psykisk og fysisk pga. sygdom, så påvirker det hele familien, hvilket giver endnu mere pres fordi man ikke føler sig tilstrækkelig og alt overskud forsvinder.
At jeg så har fået juridisk hjælp fra HumanRise har gjort at jeg har kunnet trække vejret bare en lille smugle og følt jeg ikke var alene og havde et sikkerhedsnet i den hårde kamp det er at være i kommunens system.
Louise har hjulpet mig med regler, vilkår og møder hvilket har betydet at jeg ikke har “givet op”.
1000 tak for jeres hårde arbejde for os der ikke har ressourcerne selv længere…i er guld værd!
Gudmundur, Middelfart
Den hjælp jeg har fået fra HumanRise har givet mig ro, tryghed og håb om positiv afslutning på min kamp i mod JobC. Jeg har følt at endelige var der nogen som lyttede og var villig til at hjælpe med det som jeg syntes var åbenlyst men blev ikke hørt.
HumanRise kan jeg ikke rose nok. Udover professionel er der også den humanisme som følger med som giver tryghed.
Veise, Silkeborg
|
Hjælpen vi har fået via HumanRise og Louise Schelde Frederiksen har været 100 % afgørende for at vi ikke som familie bukkede under for det ekstreme pres Silkeborg kommune satte os under. At HumanRise overtog al kommunikation og kontakt, og i det hele taget kørte vores sag, er ubeskrivelig. Det betød, at vi mest af alt skulle koncentrere os om at være der for min mand, og aflastede os i forhold til det forfærdelige stressniveau vi befandt os i, da HumanRise tiltrådte sagen. At blive hørt, set og forstået af Louise i HumanRise, var så befriende og betød ALT simpelthen. Vi kunne ikke have gjort dette uden Louise fra HumanRise. Vi havde i høj grad brug for hendes juridiske ekspertise – den var og er uundværlig, og at hun som person samtidig er så fantastisk , er jo bare en ekstra stor gevinst for os allesammen. Jeg vil afslutte med at sige TUSIND tak til både Louise og Rasmus, for deres ihærdige indsats for at hjælpe og gøre en forskel for familier som vores. At blive optaget i “HumanRise” familien, er en kæmpe ære, og som at få foræret et kæmpe, trygt knus fra oprigtige mennesker, der forstår hvad det vil sige at rammes af livsomvæltende tragedier og mødes af et grotesk system oveni. |
Tine, Glostrup
|
At HumanRise har hjulpet mig, har givet mig en enorm ro. I det jeg har haft fuldt tillid til at overlade mig sag til dem og vide, at den har været i trygge hænder. Vil gerne takke mange gange, for den store kærlige om omsorgsfulde og meget profesionelle hjælp I har bidraget med. Og udfaldet blev for mig, hvad jeg ønskede, en førtidspension. TAK FOR JER. |
hanne, København
|
Det at have Louise / HumanRise på sidelinjen har betydet ALT. Det har gjort mig tryg og jeg var aldrig nået dertil hvor jeg er nu, uden den hjælp. Jeg er så utrolig taknemmelig for muligheden med gratis juridisk bistand. Jeg har ikke økonomi til at betale og tror jeg ville have været længe i systemet uden HumanRise.
|
L, Albertslund
Hjælpen jeg har fået fra HumanRise, har taget en stor del af vægten af mine skuldre. Mit overskud er stører, og jeg har haft en følelse af ikke at stå alene. Mange tak <3
Linea, København
Hjælpen har betydet at jeg efter mange års kamp har fået min førtidspension og nu kan fokusere på mit heldbred og tid med min søn.
Gitte, Faxe
Kæmpe støtte/support i forbindelse med møder/sags behandling, hvor jeg jo er en novice. Givet en tryghed fordi tingene inden møder er blevet forklaret/skåret til. Tusind tak for hjælpen:-)
Laura, København
Det har betydet, at jeg ikke skulle bruge energi på kontakten med jobcenter, hvilket har været gunden til jeg ikke blev fuldtidssygmeldt.
Det har også betydet, at jeg har kunne blive på den arbejdsplads jeg er ansat i.
Giv håb. Skab tryghed. Gør en forskel.
Din støtte hjælper sygdomsramte familier med rådgivning, fællesskab og livsglæde.