Jeg er uddannet Social- og Sundhedsassistent. Fik en arbejdsskade i min ryg/lænd , som desværre kostede mig mit arbejde, da skaden er stationær. Jeg har desuden kronisk håndeksem. Jeg blev raskmeldt af jobcentret til det ordinære arbejdsmarked, før jeg overhovedet var færdig udredt og imod både min prakt.læges og lægen på Skagens Rygcenters anbefaling - både skriftligt og mundtligt.
Jeg valgte at få sagen prøvet i Ankestyrelsen selvom jeg derved ingen indtægt havde imens.
Ankestyrelsen gav mig medhold i alt - bl.a at sagsbehandleren ikke lyttede til lægerne og at hun desuden tilsidesatte regler for vurdering af arbejdsevne.
Jeg fik tilkendt sygedagpenge med tilbagevirkende kraft og en ny udvidet Lægeerklæring skulle udfærdiges. Jeg måtte gå til den øverste chef for at få en anden sagsbehandler, hvilket jeg så endelig fik. Status er nu at jeg vil få sygedagpenge i op til 69 uger for at få afprøvet/vurderet min arbejdsevne evt med henblik på flexjob.

Mit forløb i jobcenteret er også et langt og en umenneskelig proces.
Efter et alvorligt benbrud med senfølger vurdere kirurgen at 20 timers flexjob er det som jeg kan klare i fremtiden. Det blev desværre starten på en lang proces, hvor jeg de 2 første år slet må blive afklaret for sagsbehandler. Sygemelding på sygemelding de næste år og ingen fremtid i udsigt
Men endelig indledes det som blev et mareridt af afklaring.
Mine skader bliver værre, smerterne er ulidelige og jeg udvikler stress, så der nu er to diagnoser og min effektivt er nu 9 timer.
Det endeløse mareridt af et forløb forsætter. Min læge giver flere gange udtryk for at jeg har svært ved, som menneske at blive behandlet så dårligt og ikke trives, sagsbehandler er bekymret men teamleder et ligeglad. Jeg skal redegøre for alt, hvem jeg ser privat, hvordan jeg går i bad, kan jeg, kan jeg selv tage tøj på, lave mad osv spørgsmål som ingen relevans har for sagen. Ydmygelserne forsætter, stress diagnosen bliver gjort permanent og er nu en kronisk lidelse. Så nu er der 3 sygdomme at leve med.
56 lægeerklæringer senere er jeg så desperat at jeg en aften skriver til et byrådsmedlem som er ansvarlig for beskæftigelsen i Thisted kommune. Han reagerer heldigvis hurtigt og pludselig er jeg indstillet til møde med rehabiliteringteamet.
Jeg får bevilget flexjob på 9 timer (teamleder stemte som den eneste imod) pga af de 3 diagnoser som jeg nu har efter at har været i afklaring.
En diagnose blev til tre efter mødet med jobcenteret.

Jeg fylder 43 år idag, men der er intet at råbe hurra for!
I næste uge er jeg indkaldt til afsluttende Rehab-møde, men er ikke i stand til at møde frem pga voldsom angst mv.
Jeg er blevet varskoet om, at manglende fremmøde kan resultere i overførsel til kontanthjælp eller til ingenting.

Men efter 4 års pineri på ressourceforløb, er jeg så ødelagt, at jeg hverken kan tænke, tale eller skrive om min sag, uden at bryde helt sammen.
Jeg har været udsat for psykisk vold, sagsbehandlere der vender rundt 180 grader, sagsbehandlere der ikke vil stå ved tidligere udtalelser og et umenneskeligt pres for fremmøde, for SÅDAN ER LOVEN!!!

Jeg er uddannet ingeniør, er godt begavet og helt grundlæggende et godt menneske, der gerne vil passe på andre. Men jeg har været udfordret af psykiske problemer on/off de sidste 10 år.
Nu er jeg afsluttet i lokalpsykiatrien, for jeg er for stresset (pga kommunen) til at blive udredt!! Kommunen vil ikke være med til en psykiatrisk speciallægeerklæring - og så er der jo kun belæg for endnu et ressourceforløb.... hele møllen forfra med møder, pres, stress.
Jeg ønsker bare ro. Og et liv, hvor jeg kan trække vejret og være mor og hustru for min familie.

Jeg har ikke mere sjæl at sælge.

Grundet svære psykiske lidelser, har jeg været på uddannelseshjælp siden jeg fyldte 18 til nu, 3 år senere. Førhen blev jeg forsørget kommunalt, da jeg var anbragt.
Jeg har nu været sygemeldt fra jobcentret i 5 måneder, da jeg ikke kan magte det oveni behandling etc. Mit funktionsniveau har ikke forbedret sig de seneste 5 år, tværtimod magter jeg mindre og mindre. I jobcentret bliver jeg mødt af "fagpersoner", der hænger sig fast i, at jeg er ung og velbegavet - og derfor er der ingen grund til at sætte mig i fleksjob/på førtidspension. Jeg skal bare aktiveres i det rigtige, og så er jeg klar til at tage en uddannelse og forsørge mig selv (mener de).
Jeg er et voksent menneske, og jeg er træt og udkørt af et system, som bør hjælpe, men som gør det modsatte. Det er ikke fordi jeg er doven, det er fordi jeg mentalt ikke kan klare job/uddannelse. Lige meget hvor begavet jeg så er - og desuden er det også en tarvelig stigmatisering, at man skal være "underbegavet" eller direkte have en mental retardering, for at få tilkendt et fair, forudsigeligt og fast forsørgelsestilbud.

2019 fik jeg en skade i ryggen på arbejde.
I 2år gik jeg fra læge, speciallæge, akupunktur, copeprojekt, og flere scanninger, men alt viste at der ikke var noget galt.
Jeg valgte 1,5 år efter et liv i konstant smerte helvede, at betale for en 2.opinion på privat hospital. Her kunne man godt se der var noget galt og fik en operation for 1 år siden. Stor prolaps fjernet og 4 skruer isat i ryggen.
Det værste har været smerterne men det allerværste har været den måde man er blevet behandlet på af kommunen. Indkaldt til 1. Møde efter 3 uger, hvor jeg knap kunne komme op af trapperne.
1.møde med job konsulent, hvor man får at vide man skal
" gå ordentligt".
Presset op i timer, selvom alle siger jeg presses for meget. Overbelastning forværrer.
2 dage før jeg skal opereres vælger kommunen at stoppe mine sygedagpenge. " Du er jo ikke syg", jamen jeg skal opereres om 2 dage? Desværre du passer ikke ind i vores kasser mere. Efter lang sej kamp med kommunen, imens jeg kom mig efter min operation, valgte de alligevel at forlænge sygedagpenge perioden.
Nu er der snart gået 1 år og jeg er bedre men bliver aldrig helt den samme igen. Bemærkning fra jobkonsulenten på sidste møde: " synes du skal droppe sociale arrangementer i weekenden".
Jeg er stadig sygemeldt på deltid og frygter sagens videre forløb. Tror bestemt det bliver en kamp.

Dette vidnesbyrd handler om dengang min daværende sagsbehandler fraveg de lægefaglige vurderinger.

½ år inde i min stresssygemelding sendte min sagsbehandler mig til en psykiater, "for at se om jeg fejlede noget jeg kunne medicineres ud af". Psykiateren kunne ikke give medicin mod min udbrændthed. Til gengæld var hun sikker på at jeg ville kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet efter noget tid med ro.

Da speciallægeerklæringen kom havde jeg fået ny sagsbehandler. Han ville ikke se på erklæringen, for han mente ikke jeg var syg nok til ikke at kunne arbejde. Jeg forsikrede ham om at jeg rigtigt gerne VILLE tilbage i arbejde, men at jeg ikke KUNNE. Så hvad skulle jeg så leve af? "Det er sygedagpengeloven for så vidt fuldstændig ligeglad med" svarede han.

Han sluttede dog samtalen af med at bede om en frisk attest fra min praktiserende læge.

Den attest drejede han 180 grader og konkluderede at min tilstand var stationær og derfor afgjorde han at mine sygedagpenge måtte ophøre.

Jeg havde hidtil været til alle samtaler uden bisidder. Nu kontaktede jeg min fagforening. Deres socialrådgiver rådgav mig i forhold til min partshøring. Meget simpelt: Udsagn for udsagn sammenlignede jeg attestens ord med hans konklusioner og spurgte hvordan han kunne slutte som han gjorde.

4 dage senere trak de afgørelsen tilbage og gav mig en ny sagsbehandler.

Jeg vandt, men oplevelsen lagde grunden til en dyb forværring af min tilstand.

Her små 8 år senere håber jeg på at få bevilget et fleksjob. Noget der formentligt ikke ville have været nødvendigt, havde man taget lægernes ord for pålydende.
Mvh Susanne

I maj 2018 blev jeg uddannet social og sundhedsassistent og fik arbejde 1 juni.
4/7 kommer jeg til skade på mit arbejde i hjemmeplejen, der er en borger der skubber en ReTurn ned over mit håndled plus borgerens egen vægt. Jeg brækker mit håndled og går sygemeldt i 3 uger dog er hånden ikke bedre efter de 3 uger så bliver deltids sygemeldt, dette gør indtil december 2018 hvor jeg får af vide at jeg er blevet fyret.

1/1-2019 ryger jeg over på dagpenge dette er jeg på indtil September 2020 da jeg starter på pædagog uddannelsen

men efter 28 dage bliver jeg sygemeldt da jeg skal have lavet en kikkert undersøgelse i mit håndled da jeg stædig har mange smerter. Da jeg har været sygemeldt i en måned kontakter sygedagpenge kontoret mig for at høre hvordan jeg har det og om de ikke skal lave sådan noget aktivering så man kan se hvor mange timer jeg kan arbejde, dette siger jeg jo det vil jeg gerne og så bliver jeg sendt ud til quck Care. Desværre er det så uheldigt at alt bliver lukket ned så kommer ikke ud i noget praktik i marts bliver jeg så ringet op igen at nu må de godt lave praktik og om jeg var klar til det. Selvfølgelig er jeg det og ønsker at komme i en vuggestue , desværre går hende fra quck Care bag min ryg og aftaler med ham fra sygedage at jeg skal i en børnehave. Dette bliver jeg meget ked af over og siger at det ønsker jeg ikke.

Så begynder balladen desværre i maj måned bliver min fagforening og jeg indkaldt til et møde ham fra sygedagpenge mener ikke jeg er uarbejdsdygtig mere og godt kan varetage et job på 37 timer dog har sygehuset skrævet at dette kan jeg ikke og jeg har nedsæt bevægelig i min hånd plus kan ikke løfte mere ind 4 kg med min hånd. Der er også lavet en speciallægeerklæring som siger min hånd er stationær. Min fagforening siger en jobafklaring vil være det bedste for mig men dette vil ham fra sygedage ikke høre tale om han siger at han vil stoppe mine sygedagpenge dette gør han den 14/6/2021. Ham fra sygedage siger også til mig på mødet at jeg bare kan gå ud og finde mig et job hvor jeg kun skal bruge den ene arm.

I 4 måneder lever jeg af ingen ting da jeg ikke får nogle indkomst så dette er ikke særlig fedt. I oktober kommer jeg så på dagpenge igen da jeg ikke kan leve uden penge mere dog har jeg det ikke godt er meget ked af det.
Til det første møde på jobcenter på dagpenge siger min sagsbehandler at hun ikke kan kende mig sådan som jeg har det der er ikke den Betina hun kender, jeg siger til hende jeg har fået stress over at have været i systemet dog siger hun jeg skal ud i noget aktivering så jeg vælger at kommer ned til en anden på jobcenter. Starter op ved psykolog i oktober dog bliver hun langtidssygemeldt i januar og er ikke kommet tilbage det er så 3 måneder siden jeg har været ved psykolog nu.

Hende på jobcenter er meget sød og kan se jeg ikke har det godt. Hun har så sendt mig ud til en psykolog ude ved quck Care i februar for at jeg kan blive vurderet om jeg er arbejdsdygtig.

Kan fortælle jeg er uarbejdsdygtig da jeg både har fået stress og depression efter at have været i sygedage systemet. Så lige nu er jeg ved quck Care til nogle samtaler dog er ikke så stolt af dette da jeg i onsdags 1,5 time før jeg skulle være ved quck Care bliver ringet op at min virksomhedskonsulent er blevet langtids sygemeldt så jeg skal have en anden igen så har været meget nede da jeg ikke er tryg ved den nye hende jeg havde som bliv sygemeldt var jeg blevet tryg ved.

Jeg kom til skade på mit arbejde, ung hjerneskadet fyr der rejste sig op af mig. Jeg gik et virdtraume/ prolabs. Og er endt i kroniske smerter i min ryg. Jeg har forsøgt at fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og da jeg efter mange sygeperioder hjælpemidler, paragraf 56 og div aftaler med chefen beder om hjælp. Sker der ingenting. Kommunen er en supertanker, der ikke kan vendes, jeg bliver opsagt, forlænget i sygedagpenge gr. Corona. Sendes af jobcenter til en ortopædkirurgisk læge, til trods for at jeg er færdigbehandlet tilknyttet en smerteklinik og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder. Lægens udtalelse er mod alle andre læger, med løgn og latin. jeg klager over ham til patientklagenævnet, og han trækker senere sin erklæring tilbage! Pludselig raskmelder sagsbehandler mig administrativt. Og min sag ender i Ankestyrelsen. Imens jeg venter på Ankestyrelsen afgørelse, har jeg ingen indtægt og forsørges af min mand. Min læge henviser mig til arbejdsmedicinsk klinik, som sender mig videre til socialmedicinsk klinik og der vurdere lægen (som tidligere læger) at der er rodtryk i venstre side, at jeg har en væsentlig og varig nedsat funktionsevne, der er stationær og stabil og bør arbejdsprøves med henblik på flexjob. Jeg får medhold i Ankestyrelsen og mine sygedagpenge forlænges med 69 uger og planen er at jeg skal i arbejdsprøvning ift. Fremtidig flexjob.
Jeg henvises til anden aktør, hvor jeg har samtaler med en ung pige på 26 år som laver logbogsnotater ift. Aktiviteter jeg laver blandt andet finder jeg selv mulige praktiksteder. Undervejs i mit forløb, har flere opfordret mig til at flytte fra kbh kommune. Jeg er så heldig at jeg igennem mit pensionskasser får tilbudt en bolig i stueetagen i Gentofte kommune. Ved første møde i Gentofte lægger socialrådgiver op til pension eller flexjob. Det der tog kbh kommune 2 år, gør Gentofte kommune på 2 mdr. Nu venter jeg dog på at komme i arbejdsprøvning men socialrådgiver har ringet og undskyldt, der er ventetid, men der er en plan og en aftale. Mvh Monica Nørregaard Andreasen

Jeg hedder Claudia og er 46 år gammel og mor til 2 og gift.
I 2015 blev jeg stressramt og chef gjorde det bestemt ikke nemt for mig. Jeg fik talt meget store bogstaver og der blev talt meget nedladende til mig og faktisk også truet.. pakkede mine 10 år sammen fra den arbejdsplads med det samme og blev forhandler ud af min fagforening.
Jeg troede efter 6 mdr. at jeg nok burde være klar til et andet job. Jeg fik job i et jobcenter som front personale i receptionen. Det skulle vise sig at jeg slet slet ikke var klar til den opgave og efter blot 7 uger gik jeg igen ned med stress. Blev sygemeldt. Herfra anede jeg ikke hvad der ventede mig... jeg var meget meget langt nede psykisk med stress og en depression oveni. Jeg oplevede at jobcentret og mine såkaldte "gamle kolleger" behandlede mig som skidt og jeg blev konstant presset op i tid i mit jobafklaringsforløb. Jeg var i jobafklaring i 2 år på 12 timer det var mit max hvad jeg kunne presse mig selv til. MEN hver eneste dag blev jeg ringet op af min sagsbehandler i timevis som ævlede om at jeg aldrig nogensinde ville få er fleks job på baggrund af en belastnings reaktion altså den stress "diagnose" jeg havde fået. Hun forsøgte hele tiden at tale for at det var bedre hvis min mand bare forsørgede mig og vi kunne klare os selv. Jeg blev til sidst lige indvenden 2 årlige periode udløb presset ud i 15-20 timers afprøvning på 1 uge og BUM så sad jeg i saksen for så RASKMELDTE kommunen mig uden videre!!! Selvom jeg aldrig nogensinde havde bedt om det og min læge da slet heller ikke. På det tidspunkt var jeg så langt nede psykisk at jeg ikke længere orkede den daglige kamp imod jobcentret!!! Jeg kunne ikke mere. Jeg gav op. Selvom jeg næsten var nået mine 2 år i jobafklaring. Jobcentret havde jo alligevel stillet mig i sigte at jeg aldrig ku få en fleks.
Jeg kom på alm. dagpenge og herefter gensidig forsørgerpligt!!! Og har i 5 år nu kørt det show. Jeg udviklede svære smerter og det blev værre og værre. Idag er jeg på ny sygemeldt med fibromyalgi. Højest sandsynligt en eftervirkning af min langvarige stress belastning.
Jeg skal nu starte forfra i jobcentret og håber trods alt på et bedre forløb denne gang... men hvem ved 🤷🏼‍♀️ #jegbliraldrigraskigen #kronisksyg #kronisksmertepatient

Jeg er et menneske i denne verden, der lever med et skjult handikap.
Jeg læste på universitet i 2005, da en hjernehindeblødning og epilepsi ramte mig i en eksamensperiode og efter et halvt år senere en kirurgisk fjernelse af den tumor, der forårsagede det. Et par måneder efter hjernehindeblødningen kunne jeg ikke overskue både studie og studiejob og fik tilkendt SU tillæg iform af handikap hjælp de sidste 15 mdr. af mit studie. Jeg fortsatte mit studie mellem episoderne og færdiggjorde det på normeret tid dybt taknemmelig for sundhedsvæsenets og samfundets hjælp. Det var hårdt.

Jeg har i 17 år forsøgt at indgå på fuldstændig "normal" vis i et arbejdsliv med plads til et rigt og givende socialt liv med de ressourcer og reserver jeg nu engang havde efter hjernehindeblødningen, epilepsien og fjernelsen af tumoren i mit hoved i 2005 og tilfreds betalt min skat.

Jeg har intuitivt og løbende justeret og indrettet mig efter en lyd og lys sensitiv hjerne med en vis grad af kognitiv funktionsnedsættelse, der med årene er blevet mere og mere tiltagende.

I november 2019 får jeg på en ferie i Fransk Polynesien denque virus og der følger et forløb med ekstrem fatique både fysisk og kognitivt, som min praktiserende læge ikke tager alvorligt, da jeg henvender mig. Jeg er rimelig pligtopfyldende og forsøger at arbejde mig igennem det. Det ender i en svær overbelastningsreaktion i april 2020 og så starter mit forløb med et jobcenter og et sundhedsvæsen, der ikke lytter og tilgår mig, som det menneske jeg er. En ressourcestærk, handlekraftig person med et skjult handikap.

Jobcenteret raskmelder mig i december 2020 efter den der mærkelige 22 ugers regel. Det trækker fuldstændig tæppet væk under mig i den lange famlende periode, hvor jeg ikke ved, hvad der foregår og jeg er forsvundet fra mig selv.
Jeg har en fleksibel og yderst imødekommende arbejdsplads med mulighed for alle tænkelige skånehensyn ift mine kognitive udfordringer. Vi var igang med den fineste optrapningsplan, men pga den pludselige raskmelding aftaler vi en panikløsning på 30 timer/uge. Jeg kæmper hver dag i 2021 for at genvinde mine kræfter, fuldstændig som tiden i 2005/2006. Det ender med jeg igen igen igen får et blackout, snubler og denne gang falder med hovedet først ind i et bord. Flækker kinden og pådrager mig en hjernerystelse. Nu har jeg svære kognitive udfordringer, konstant, øresusen, grøn stær og igen hypersensitiv overfor skærmarbejde.

Jeg kunne ikke rumme, hvis den akutte sygemelding efter hjernerystelsen skulle gå hen og blive langstrakt og Jobcenteret skulle indover mit liv igen. Min arbejdsplads undlod at melde sygemeldingen i 3 mdr, mens jeg langsomt forsøgte at komme tilbage. Det kunne jeg ikke. Jeg har nu så svære kognitive udfordringer, at jeg ikke kan udføre min primære opgave inden de mest hensynsfulde rammer.

Jeg er igen fuldtidssygemeldt et uafklaret stykke tid endnu og Jobcenteret kommer indover snart. Min hjerne skal have tid, støtte og mulighed for at udvikle sig ud af disse sidste kriser/traumer, så jeg begrænser kognitiv funktionsnedsættelse, autonom dysfunktion og min resiliens styrkes i fremtiden.

Jeg bruger alle mine daglige reserver på at blive fysisk bedre, navigere kontrolleret og rationelt i hvad kommer til at være en lang afklaringsproces af syn, hørelse, kognitive evner, job og økonomi.

Jeg har arbejdet med at rådgive sundhedsfagligt personale indenfor behandling af komplekse patienter med biopsykosociale problemstillinger og har set gang på gang, hvordan deres udfordringer potenseres af systemet.

I de sidste 3 år har jeg egenhændigt finansieret bluelightbriller, manuel terapi, kommunens hjerneskadekoordinator. Aktuelt er jeg igang med at argumentere for henvisning til neurologisk udredning og neuropsykologisk hjælp til mine kognitive vanskeligheder.
På intet tidspunkt i de sidste 3 pr har det sociale system eller almen praktiserende læge rådgivet, hjulpet mig ud fra min historik og det menneske jeg er, men ene og alene puttet mig ind i en eller anden udefinerbar social kasse og vinget af på et skema at de har haft en opfølgningssamtale ugentligt.

Jeg lægger mærke til, at jeg ikke har den livskraft, jeg havde for år tilbage. Der opstår et vist antal kriser, og den mekanisme, som normalt oversvømmer situationen med adrenalin, virker ikke. Mobiliseringen bliver usikker og langsom eller mangler helt.'
Year of magical thinking, Joan Dideon.
Jeg er bankerot og træt og syg, men livet er fantastisk og jeg står op kl 6 hver dag og kæmper videre.

Det er chokerende og traumatiserende, hvor lidt hjælp, der er at få og hvor meget dem, der skal hjælpe en borger/patient/medarbejder, selv famler rundt i et uoverskueligt system af individuelt fortolkede principper, algoritmer, regler og paragrafer. Et system der fratager dem at gøre det, de jo allerhelst vil arbejde med, nemlig at hjælpe mennesker.
Infrastrukturen i vores system uoverskueligt og vores medarbejdere, kollegaer og medmennesker udbrænder en efter en.
Inklusiv mig selv.

NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag opdateringer om vores arbejde og events.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram