Jeg har døjet med socialangst og depression, så længe jeg huske og har fået stillet diagnosen Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse for små 2 år siden. Det var nogenlunde samme tidspunkt de valgte at jeg skulle i ressourceforløb i 5 år. - Ordret blev der der sagt " du er for ung til, at vi vil give dig pension"
Har været sendt ud i diverse angstkurser og været i psykiatrien men intet har kunne hjælpe mig og min læge er kommet frem til, at min situation er stationær.
- Jeg har samtidig haft for lavt stofskifte i 6-7 år nu, som påvirker overskuddet og hukommelsen og det gør det svært for mig, at skulle forholde mig til flere ting på en gang og jeg bliver hurtigt drænet for alt hvad der hedder energi og mentalt lukker jeg helt ned hvis der foregår meget på en dag.
Jeg føler, at jeg bliver blæst rundt af kommunen fordi jeg stadig er "ung".

Jeg er uddannet Social- og Sundhedsassistent. Fik en arbejdsskade i min ryg/lænd , som desværre kostede mig mit arbejde, da skaden er stationær. Jeg har desuden kronisk håndeksem. Jeg blev raskmeldt af jobcentret til det ordinære arbejdsmarked, før jeg overhovedet var færdig udredt og imod både min prakt.læges og lægen på Skagens Rygcenters anbefaling - både skriftligt og mundtligt.
Jeg valgte at få sagen prøvet i Ankestyrelsen selvom jeg derved ingen indtægt havde imens.
Ankestyrelsen gav mig medhold i alt - bl.a at sagsbehandleren ikke lyttede til lægerne og at hun desuden tilsidesatte regler for vurdering af arbejdsevne.
Jeg fik tilkendt sygedagpenge med tilbagevirkende kraft og en ny udvidet Lægeerklæring skulle udfærdiges. Jeg måtte gå til den øverste chef for at få en anden sagsbehandler, hvilket jeg så endelig fik. Status er nu at jeg vil få sygedagpenge i op til 69 uger for at få afprøvet/vurderet min arbejdsevne evt med henblik på flexjob.

Mit forløb i jobcenteret er også et langt og en umenneskelig proces.
Efter et alvorligt benbrud med senfølger vurdere kirurgen at 20 timers flexjob er det som jeg kan klare i fremtiden. Det blev desværre starten på en lang proces, hvor jeg de 2 første år slet må blive afklaret for sagsbehandler. Sygemelding på sygemelding de næste år og ingen fremtid i udsigt
Men endelig indledes det som blev et mareridt af afklaring.
Mine skader bliver værre, smerterne er ulidelige og jeg udvikler stress, så der nu er to diagnoser og min effektivt er nu 9 timer.
Det endeløse mareridt af et forløb forsætter. Min læge giver flere gange udtryk for at jeg har svært ved, som menneske at blive behandlet så dårligt og ikke trives, sagsbehandler er bekymret men teamleder et ligeglad. Jeg skal redegøre for alt, hvem jeg ser privat, hvordan jeg går i bad, kan jeg, kan jeg selv tage tøj på, lave mad osv spørgsmål som ingen relevans har for sagen. Ydmygelserne forsætter, stress diagnosen bliver gjort permanent og er nu en kronisk lidelse. Så nu er der 3 sygdomme at leve med.
56 lægeerklæringer senere er jeg så desperat at jeg en aften skriver til et byrådsmedlem som er ansvarlig for beskæftigelsen i Thisted kommune. Han reagerer heldigvis hurtigt og pludselig er jeg indstillet til møde med rehabiliteringteamet.
Jeg får bevilget flexjob på 9 timer (teamleder stemte som den eneste imod) pga af de 3 diagnoser som jeg nu har efter at har været i afklaring.
En diagnose blev til tre efter mødet med jobcenteret.

Jeg fylder 43 år idag, men der er intet at råbe hurra for!
I næste uge er jeg indkaldt til afsluttende Rehab-møde, men er ikke i stand til at møde frem pga voldsom angst mv.
Jeg er blevet varskoet om, at manglende fremmøde kan resultere i overførsel til kontanthjælp eller til ingenting.

Men efter 4 års pineri på ressourceforløb, er jeg så ødelagt, at jeg hverken kan tænke, tale eller skrive om min sag, uden at bryde helt sammen.
Jeg har været udsat for psykisk vold, sagsbehandlere der vender rundt 180 grader, sagsbehandlere der ikke vil stå ved tidligere udtalelser og et umenneskeligt pres for fremmøde, for SÅDAN ER LOVEN!!!

Jeg er uddannet ingeniør, er godt begavet og helt grundlæggende et godt menneske, der gerne vil passe på andre. Men jeg har været udfordret af psykiske problemer on/off de sidste 10 år.
Nu er jeg afsluttet i lokalpsykiatrien, for jeg er for stresset (pga kommunen) til at blive udredt!! Kommunen vil ikke være med til en psykiatrisk speciallægeerklæring - og så er der jo kun belæg for endnu et ressourceforløb.... hele møllen forfra med møder, pres, stress.
Jeg ønsker bare ro. Og et liv, hvor jeg kan trække vejret og være mor og hustru for min familie.

Jeg har ikke mere sjæl at sælge.

Har været i systemet siden arb.ulyk i 07 været i ressourceforløb siden '15 forlænget 3 gange nu, fordi de info som kommunen har bedt om ikke er blevet indhentet i rette tid, eller slet og ret ignoreret. Trods tilbud om ftp I '08 men var jeg ikke indstillet på som 22årig, har nu overvejet selvmord 3 gange siden 17, 1 mislykkedes forsøg, og div opråb til både læge og socialarbejder, nu er jeg 38 og kan ikke se et liv for mig, meget længere, været i jobpraktikker uden posetiv virkning 3x indlæggelser, 50 sagsbehandlere der hver ville deres vej. 16 fysioterapeuter der enten gav op, eller kun kunne yde lindrende behandling. Og et system der på ingen måde hjælper dem der "ser raske ud" og blot for at der kan komme tilskud I kassen. Flyttede til Vordingborg august '18 første møde med sagsbehandler var januar 20, og igen skulle jeg fortælle alt hvad der var sket, da der ikke bliver læst op på sagerne... Morfin præparater 3x dagligt 16 smertestillende om dagen for at kunne holde ud at være i mig selv, og selv dér er der ingen der siger at nu er nok nok...

Sag i Ankestyrelsen pt
På trods af lægeerklæring fra psykiatrisk klinik om uarbejdsdygtighed grundet behandling for stress, angst, depression og ængstelig evasiv pf er jeg raskmeldt af jobcenteret og overladt til kontanthjælp
De negligerer klage og indsigelser samt lægeerklæring, men vil gerne finde mig et "skånejob" på det brede arbejdsmarked fordi jeg jo ikke er rask .....
Nu afventer jeg Ankestyrelsens afgørelse om 6-7 måneder imens min depression forværres
Det hele er dobbelt ironisk og tragisk da min jobafklaring ville blive betalt af min egen private forsikring og dermed ikke koste kommunen en krone
Jobcenteret har formået - efter 19 måneders sygemelding og behandling - at gøre mig mere syg end da jeg blev sygemeldt
Jobcenteret er umenneskeligt, uværdigt, og helt uden sympati
Det bør nedlægges

For over 5 år siden væltede jeg omkuld med udbrændthed. Jeg havde svært ved at blive rask, mine børn kom i mistrivsel og jeg fik en depression. Min mand fik Aspergers og ADHD diagnoser og forældreevne udskamningen omkring mine børns mistrivsel var virkelig svær at stå i.
Corona blev min ven, fordi hele min familie fik ro og jeg fik det bedre.
Når jeg kiggende ind i min krystalkugle så jeg yderligere 5 år uden ro i jobcenterets varetægt. Jeg meldte mig 1. Marts 2021 ud af mit ressourceforløb med en afbrændt hjerne og uden evne til at varetage et ordinær job. Jeg stolede på at jeg ville komme mig langt hurtigere end at blive i systemet.
Det viste sig nemlig, at vi er en neurodivergente familie. Vi skal 100% finde vores egen vej, for samfundets måde at hjælpe netop vores familie gør os syge.

Grundet svære psykiske lidelser, har jeg været på uddannelseshjælp siden jeg fyldte 18 til nu, 3 år senere. Førhen blev jeg forsørget kommunalt, da jeg var anbragt.
Jeg har nu været sygemeldt fra jobcentret i 5 måneder, da jeg ikke kan magte det oveni behandling etc. Mit funktionsniveau har ikke forbedret sig de seneste 5 år, tværtimod magter jeg mindre og mindre. I jobcentret bliver jeg mødt af "fagpersoner", der hænger sig fast i, at jeg er ung og velbegavet - og derfor er der ingen grund til at sætte mig i fleksjob/på førtidspension. Jeg skal bare aktiveres i det rigtige, og så er jeg klar til at tage en uddannelse og forsørge mig selv (mener de).
Jeg er et voksent menneske, og jeg er træt og udkørt af et system, som bør hjælpe, men som gør det modsatte. Det er ikke fordi jeg er doven, det er fordi jeg mentalt ikke kan klare job/uddannelse. Lige meget hvor begavet jeg så er - og desuden er det også en tarvelig stigmatisering, at man skal være "underbegavet" eller direkte have en mental retardering, for at få tilkendt et fair, forudsigeligt og fast forsørgelsestilbud.

Tab af erhvervsevne forsikring !
Jeg fik med tilbagevirkende kraft for ca 2 år 211.000 kr fra min tab af erhvervsevne forsikring, da jeg modtager pgf 34 skrev jeg selvfølgelig til jobc. for at oplyse om de penge og om noget skulle betale tilbage. Efter nogle uger kom en regning til mig på 336.000 kr ???? Jeg var lamslået og ringede med det samme - jo det er korrekt blev der sagt og du skal betale skatten tilbage nemlig.
Min fagforening kom på banen og efter regler om tilbagebet. ved praktik ophold, kursusophold osv var kommet på banen, endte det med efter 8 partshøringen fra jobc. som var umulige at gennemskue, at jeg skulle betale 179000 kr retur og ikke 336000 kr.
Jeg er i chok over at jeg skulle fortælle dem reglerne og at de til en der ligger ned, bare sender en regning på 336.000 kr. - Kæmper stadig med at mine penge ligger ved skat ? Men har haft en frivillig rådgiver til at hjælpe mig, så har fået ca 22000 tilbage og resten beholder skat og bruger som fradrag ...altså jeg får pengene gradvis tilbage ????
Bare et eksempel på kompentence mangel og empati

2019 fik jeg en skade i ryggen på arbejde.
I 2år gik jeg fra læge, speciallæge, akupunktur, copeprojekt, og flere scanninger, men alt viste at der ikke var noget galt.
Jeg valgte 1,5 år efter et liv i konstant smerte helvede, at betale for en 2.opinion på privat hospital. Her kunne man godt se der var noget galt og fik en operation for 1 år siden. Stor prolaps fjernet og 4 skruer isat i ryggen.
Det værste har været smerterne men det allerværste har været den måde man er blevet behandlet på af kommunen. Indkaldt til 1. Møde efter 3 uger, hvor jeg knap kunne komme op af trapperne.
1.møde med job konsulent, hvor man får at vide man skal
" gå ordentligt".
Presset op i timer, selvom alle siger jeg presses for meget. Overbelastning forværrer.
2 dage før jeg skal opereres vælger kommunen at stoppe mine sygedagpenge. " Du er jo ikke syg", jamen jeg skal opereres om 2 dage? Desværre du passer ikke ind i vores kasser mere. Efter lang sej kamp med kommunen, imens jeg kom mig efter min operation, valgte de alligevel at forlænge sygedagpenge perioden.
Nu er der snart gået 1 år og jeg er bedre men bliver aldrig helt den samme igen. Bemærkning fra jobkonsulenten på sidste møde: " synes du skal droppe sociale arrangementer i weekenden".
Jeg er stadig sygemeldt på deltid og frygter sagens videre forløb. Tror bestemt det bliver en kamp.

NYHEDSBREV

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag opdateringer om vores arbejde og events.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram